Generelt om byggefirmaet

Byggefirmaet Torben Frandsen er et alsidigt firma, som beskæftiger sig med alt indenfor tømrer- og snedkerarbejdet. En dygtig stab af erfarne medarbejdere sørger for, at der værnes om de gode gedigne håndværksmæssige traditioner, hvor der holdes fokus på kvaliteten i arbejdet.
Firmaet blev grundlagt i 2005, som et enkeltmandsfirma. Siden er virksomheden støt og roligt vokset i takt med efterspørgslen og travlheden inden for byggebranchen. Konceptet i firmaet er bygget op om første klasses arbejde udført til aftalt tid og pris. Der lægges i firmaet vægt på individuelle løsninger tilpasset det specifikke projekt.Vi er på banen når det drejer sig om:

  • ​Nybyggeri
  • Renoveringsarbejde
  • Reparationer
  • Udskiftning af vinduer og tag
  • Montering af køkkener
  • Gulvarbejde
  • Opsætning af badeværelser
  • Isolering
  • Ombygning

Til kundekredsen hører:

  • Private husejere
  • Erhvervskunder
  • Landbruget
  • Den offentlige sektor

Vores styrke er det gode håndværk kombineret med nytænkning i projekter, arbejdsmetoder og materialer. Vi er kendt for det solide og sikre – og for at kunne stå for både det traditionelle og utraditionelle byggeri. Vi går ikke på kompromis med kvaliteten i hverken udførelse eller valg af materialer. Vi varetager gerne totalentreprise på dit byggeri. Lige fra starten tager vi ansvaret for at håndtere samarbejdet mellem de involverede håndværkere, hvilket sparer dig for mange timers ekstra arbejde med koordinering og organisering.

Duften af savsmuld fornemmes tydeligt i tømrerværkstedet, som er indrettet i det tidligere Atom i Vemb. Moderne og effektivt værktøj har for længst holdt sit indtog, og gør i dag tømrerne i stand til at udføre unikke og anderledes snedker og tømreropgaver i samarbejde med kunden.
Fræseværktøjer og rundsave får selv de mest spidsfindige opgaver til at glide let fra hånden.

Let og ubesværet klares projekter i højden, en 21 meter høj teleskoplæsser bringer tømrerne på niveau med opgaven. En tidsbesparende faktor som kommer kunden til gode. Vi har ideerne når de kreative og rigtige løsninger skal findes – vi håndterer alt, lige fra de mindste opgaver til de større projekter.

Vi er altid klar med en uforpligtende snak samt et godt tilbud.
Vi er medlem af Byg Garanti – din sikkerhed for veludført arbejde.
Når der skal bygges utraditionelt går vejen forbi Tømrer- & Snedkermester Torben Frandsen. Her får du råd og vejledning til det perfekte byggeri.
Vi gør de ”skæve vinkler” til et spændende og utraditionelt byggeri.
Bag rundsaven finder man tømrermester Torben Frandsen, som ofte selv går foran, når der skal udføres specifikke opgaver.

HVEM ER VI?

Tømrer- og Snedkermesteren

Torben Frandsen ApS

CVR-nummer:32086268

PARTNERE

Dansk Byggeri

Danaweb A/S